Menu

Andetholdet åbnede med sejr

image Glade Fremad-spillere efter andetholdets 3-0-sejr over B 1908s ditto (Foto: Flemming Slabiak)
Martin Timm Holmstav
18. august 2018 kl. 23:45
Nicki Due-Rasmussen blev dobbelt målscorer, da Fremad Amagers andethold besejrede B 1908s ditto i sæsonpremieren.

Den tidligere Fremad Amager-angriber Lars Brandt stod for første gang i spidsen for Fremad Amagers andethold, da holdet åbnede den nye sæson lørdag middag.

Klubikonet Mohammed Abdalas var med fra start og han kunne se holdkammeraten Silas Sarrouw Jensen bringe Fremad Amager foran i første halvleg.

Det blev til yderligere en scoring. Efter et godt opspil blev Nicki Due-Rasmussen spillet fri og placerede den fladt over i modsatte hjørne af målet.

Andetholdets anfører Nicki Due-Rasmussen fortsatte i anden halvleg. Via en tunnel og et velplaceret skud ude fra feltet, sikrede han en 3-0-sejr til Fremad Amager.

Kampfakta:

Fremad Amager II - B 1908 II 3-0 (2-0)
Mål: 1-0 Silas Sarrouw Jensen, 2-0 Nicki Due-Rasmussen, 3-0 Nicki Due-Rasmussen

Fremad Amager:Victor Osbæck Paevatalu, Oliver Jonas Clemmensen, Morten Houlberg, Christian Koch, Silas Sarrouw Jensen, Casper Simonsen, Ahmed Al-Swafi, Joakim Machon, Mohammed Abdalas, Nicki Due-Rasmussen og Emil Vincent Jensen. Indskiftet: Lukas Brunton, Rasmus Hvidtfeldt og Marcus Volbroek

Dommer: Mark Nielsen