Historie
1910 - 1920 | 1921 - 1930 | 1931 - 1940 | 1941 - 1950 | 1951 - 1960
1961 - 1970 | 1971 - 1980 | 1981 - 1990 | 1991 - 2000 | 2001 - 2009 | 2011 - 2020
Formænd | A-landsholdsspillere
Boldklubben Fremad blev stiftet den 10. juni 1910.
I modsætning til mange af de første danske fodboldklubber som var blevet stiftet i de foregående ca. 35 år, var Fremad fra begyndelsen først og fremmest en klub for håndværkere og arbejdere, og de unge initiativtagere til klubben kom da også fra arbejderbyggeforeningen "Fremad" som var skudt op nær det nuværende Sundbyvester Plads i årene før 1910.
Klubbens første formand (1910-1912), Ebert Nordbjærg, var også med til at stifte Amager Boldspil Union som et alternativ til Københavns Boldspil Union, som ikke ville vide af de nye klubber på Amager. Som årene gik, blev Fremad dog for dominerende i ABU's turneringer og blev nødt til at søge modstandere uden for øen.
I 1920 lykkedes det endelig for Fremad at blive optaget i KBU - som ekstraordinært medlem. Og det blev en debut som de "gamle og fine" klubber var nødt til at lægge mærke til: I sin første sæson i KBU's A-række vandt Fremad 10 ud af 14 kampe (målscore 52 -22). Fremad Amager var blevet voksen - på bare 10 år.
Cyklistpavillonen "Alhambra" ved det nuværende Sundbyvester Plads/Gerbrandsvej. Alhambra (1903 - 1916) var et forlystelsesetablissement med teater, karrusel, keglebaner og café, og her mødtes en flok unge mennesker fra den nærliggende byggeforening "Fremad" og stiftede Fremad Amager d. 10. juni 1910. (Billedet lånt fra Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv - http://www.sundbylokalhistorie.dk)
Byggeforeningen "Fremad". Fra nogle af disse huse i "Sundbyernes Arbejderbygeforening Fremad", opført omkring 1903, kom Ebert Nordbjærg, Charlie Christensen, brødrene Lauritsen og de andre ”store drenge” som stiftede Fremad Amager d. 10. juni 1910. "Fremad" var i starten af 1900-tallet et hyppigt brugt navn på forskellige foreninger og organisationer tilknyttet arbejderbevægelsen.
Omkring 1920 havde Boldklubben Fremad Amager trådt sine barnefodboldstøvler godt til. Fremad var blevet optaget i KBU som ekstraordinært medlem (fuldt medlem fra 1924) og skulle nu spille mod de store, gamle klubber, og fra 1922 flyttede vi ind i kommunens nye anlæg, Sundby Idrætspark, efter en noget omflakkende tilværelse i området omkring Sundbyvester Plads.
Resultaterne begyndte også så småt at indfinde sig, flere spillere fra det øvrige København prøvede kræfter på holdet, og midt i årtiet vandt Fremad to gange KBU's A-række og rykkede op i den bedste række, Mesterrækken, i 1926.
I tyverne skulle Fremad også i gang med et generationsskifte. Mange spillere havde været med stort set siden klubbens start, og fra midten af tyverne begyndte man at satse på en egentlig ungdomsafdeling for at sikre fremtiden.
Og da DBU i 1927-28 for første gang afholdt en danmarksturnering, spillede Fremad sig frem til en fjerdeplads i slutrunden, selv om vi sluttede årtiet i den lavere række, "oprykningsserien" - og det selv om Sofus Hansen som endnu et tiltag for at sikre fremtiden i 1928 var blevet ansat som klubbens første træner.'
Holdet der sikrede Fremad Amager oprykning til mesterrækken 1926.
I starten af 1930'erne så det rigtig lovende ud for Fremad Amager. Klubben deltog i både KBU’s Mesterrække og i Danmarksturneringen, og i 1933 kom kulminationen på Fremads første 23 års historie: Pokalfinale mellem storfavoritten, "gamle" KB, og "lille" Fremad Amager blev til et knebent nederlag - men en økonomisk saltvandsindsprøjtning i krisetider. Desværre fulgte også sportslige krisetider, og omkring klubbens 25 års-jubilæum så det både mørkt og skuffende ud.
Da Danmarksturneringen bliver landsdækkende i 1936 havner Fremad Amager i 2. division, men får sig dog kæmpet op i den bedste række, hvor vi med en række af fremtidens spillere klarer det pænt, kulminerende med en fornem sølvmedalje i sæsonen 1939-40.
Også klubbens organisation havde udviklet sig - blandt andet besluttede bestyrelsen at ansætte en førsteholdstræner og udsende et medlemsblad. Der blev efterhånden basis for at Fremad Amager kunne blande sig med de store, gamle, baneejende klubber.
I 1933 kom Fremad i pokalfinalen – her glimt fra semifinalen mod B.1908.
1940'erne startede med den bedste placering for Fremad Amager nogensinde, en andenplads kun to points efter danmarksmesteren KB. Det så lovende ud, men Nazitysklands besættelse af Danmark kom i vejen, og danmarksturneringen blev omlagt til lokale kredse, og senere spilledes kampene endog uden tilskuere.
Efter besættelsen kom danmarksturneringen i gang igen, fortsat med Fremad i 1. division og med to gode placeringer i 1946 (nr. 3) og 1947 (nr. 5). Men i 1948 gik turen til 2. division, og der skulle gå 27 år før Fremad Amager genså 1. division.
Fremads første "rigtige" landsholdsspiller, Oscar Theisen, stoppede, og to andre profiler, Kai Frandsen og Leif Pedersen blev professionelle i Italien, så de følgende år var vi kun "lige ved og næsten".
Selv om vi i samme periode gik over til at spille hjemmekampene i kirketiden, forblev 1. division det forjættede land. Og så havde vi endda ikke oplevet den værste nedtur endnu ...
Nye tider på vej efter besættelsen; Fremads 1. ynglinge vinder KBU’s turnering. Og snart var det slut med den gamle spilledragt. Den sorte bluse med et rødt V på brystet blev snart erstattet af de kendte blå-hvide farver.
Tiåret startede med endnu to "lige-ved-og-næsten" 2. pladser i 2. division, men nedturen var i gang, og i 1954 måtte Fremad gå den tunge gang ned i 3. division - så lavt havde klubben aldrig været rangeret siden starten i 1910. Et enkelt rigtigt lyspunkt var dog sejren over selveste KB i KBU's pokalfinale i 1953.
Tilsammen 30.000 tilskuere overværede de to pokalfinaler, og det gav det økonomiske grundlag for endnu et lyspunkt, nemlig at Fremad for første gang kunne få sit eget klubhus på Irlandsvej 43. Hermed var rammerne skabt for et nyt og bedre klubliv. Mange sejre (og nederlag) blev siden fejret her, og et utal at traditioner - 5-a-side, billardturneringer, venneaftener og torskegilder - blev grundlagt.
Livet i 3. division blev kun afbrudt af et kort ophold i 2. division i 1959, men heldigvis var der tegn på at det store ungdomsarbejde i klubben snart ville bære frugt her hvor de store årgange fra krigens tid efterhånden havde nået junior- og ynglingealderen. Men vi skulle dog gennem endnu et tiårs ørkenvandring i de lavere rækker.
Fremad kom i pokalfinalen i 1953, men ellers var 1950’erne nedgangsår for klubben.
En voksen dame: Fremad Amager fyldte 50 i 1960, og det var festligt. Men ellers var tresserne ikke særlig glade - snarere flade: Vi var røget ud af 2. division og genså den ikke i hele tiåret. Som i halvtredserne startede det med to gange "lige-ved-og-næsten", men den endelige nedtur fulgte i 1962 med nedrykning til 4. division, også kaldet kvalifikationsturneringen.
Ny træner, Oluf Wiborg, og en række nye spillere fik vendt bøtten. Dog ikke det første år: I 1963 var vi kun sekunder fra at blive degraderet til Københavnsserien, men 1964 fløj vi igennem divisionen og rykkede tilbage i 3. division.
De følgende år blev en indædt kamp for at avancere yderligere en række, og med legendariske Erling Sørensen som træner og Leif Foli som "diktator" kom oprykningen til 2. division endelig ved tiårets slutning - med en række lige så legendariske stamspillere: Ole Larsen, Erling Rydbirk, Claes Jacobsen, Poul Mathiasen, Peter Kristensen, Helge Juul Andersen, Tonny Nielsen - ja, og listen er endda længere endnu!
Men endnu var vi altså "kun" i 2. division. Klubbens "guldalder" syntes langt borte – men et nyt årti med ny optimisme ventede forude.
Helt nede i bunden af 4. division røg Fremad, før det igen gik opad. Her holdet der i 1964 sikrede oprykningen til 3. division.
Mange ældre medlemmer mener at 1970'erne var den mest dynamiske periode i Fremad Amagers historie, og man kan da også blive helt forpustet af at remse årtiets højdepunkter op. Med den karismatiske formand, Ib Nyholm, i spidsen, nåede vi måske mere i 1970'erne end i de foregående halvtreds år.
I 1974 fik vi ny tribune i Sundby Idrætspark - den står der endnu og er ikke så ny længere. I 1975 fik vi nyt klubhus på Sundbyvestervej (det står der endnu ...).
Vi fik på det politiske plan lidt mere lydhørhed i Københavns Kommune, på det økonomiske begyndte pengene at dukke op i amatørfodbolden med sponsorer som Storno, OK og Salon Gjerka - og Fremad Amager som anpartsselskab fra 1978. Og pludselig kunne man også se indslag fra hjemmekampene på TV!
Men så alligevel: Vi måtte i første omgang retur til 3. division. Og så gik det stærkt: Oprykning 1971, i pokalfinalen 1972 mod Vejle (0-2) og efterfølgende i Europa Cup. Det er her mundheldet om at Fremad Amager er Danmarks eneste ubesejrede hold i Europa Cup'en har sin oprindelse: To kampe mod albanske Besa (1-1 og 0-0) rakte dog ikke til videre deltagelse.
I 1975 var Fremad endelig tilbage i 1. division - efter 27 år. Men elevatortilværelsen var desværre ikke slut: Nedrykning i 1976, oprykning igen i 1979.
70'erne var også tilskuerrekordernes tiår - rekorder som står den dag i dag: 8.000 på udebane i 3. division i oprykningskampen mod Lyngby, 8.350 tilskuere i følgende års nedrykningskamp mod Esbjerg i Sundby, og til lokalderbyet mod Kastrup i 1976 hele 7.700!
Og endelig var "70"erne årene hvor Fremad Amagers spillere så småt begyndte at sætte deres præg på dansk fodbold med de senere landsholdsspillere Frank Arnesen, Søren Lerby og Ivan Nielsen - og Poul Mathiasen, der debuterede i 1975.
Danmarks eneste klub der er ubesejret i Europacuppen! Efter nederlaget mod Vejle i Idrætsparken spillede Fremad Amagers Europa Cup-trup to uafgjorte mod et albansk hold.
Hvis 1980'erne var "guldalderen" for dansk fodbold, var tiåret for Fremad Amager nok snarere en slags blødt letmetal. Klubben fyldte 70, og fejrede dagen ved at slå selveste Ajax Amsterdam i en opvisningskamp. Men ligesom 10 år tidligere markeredes jubilæet med en nedrykning!
Peter Dahl forlod året efter trænerposten i utide, og økonomien skrantede. Men det blev værre – i 1984 blev Fremad endnu en gang "slået hjem", både økonomisk og sportsligt: konkurs og nedrykning!
1985, 75-års jubilæumssæsonen, startede altså i 3. division. Men en unik årgang unge spillere og deres træner, Erling Rydbirk, bankede på døren til den gamle klubs førstehold, og de kommende år fik træneren og spillere som Peter Nielsen, Bernd Dietrich, Jimmi Lüthje "genrejst" Fremads førstehold.
Mål blev scoret på samlebånd, publikum strømmede til og elskede det de så, og i 1987 forlod vi 3. division. Med kurs opad - troede vi. Men John Sinding, som overtog trænerposten, og hans talentfulde "blå drenge" nåede ikke målet om oprykning til 1. division i firserne.
Og på økonomisiden? Heller ikke her var der trøst at hente: B&W blev hovedsponsor, og et nyt forsøg på at drive betalt fodbold blev sat i værk fra 1988 - kun for at ende med at Fremad Amager ApS igen blev taget under konkursbehandling i 1990. Det måtte da kun kunne gå fremad i 90'erne?
Var Fremad Amager Danmarks bedste fodboldklub i 1980’erne? I hvert fald satte spillere fra Fremad deres præg på det danske landsholds successer i 1980’erne. Her Frank Arnesen, Ivan Nielsen, Søren Lerby – og senere kom Henrik Andersen til.
”Vi skal i Superligaen,” sagde den legendariske Fremad Amager- og landsholdskæmpe Ivan Nielsen da han vendte tilbage til sin barndomsklub efter 11 år som udlandsprofessionel. Og det kom vi. Dog ikke før end vi lige havde været nede at vende bunden i 2. division øst.
Var vejen frem måske en fusion? Medlemmerne syntes det ikke og stemte klart og tydeligt nej til at indgå i et ”F.C.København” sammen med de gamle københavnerklubber B.1903 og KB. Starthalvfemserne var hektiske. Fodboldåret skulle lægges om, FC København og Amager F.C blev skrinlagt, Fremad skulle i den grad starte forfra – og så gik det lige pludselig fremad!
Med ”Numme” i spidsen som træner, tre oprykninger i træk og en enkelt smutter rejste Fremad Amager sig endnu en gang og nåede målet, en plads i Superligaen i efteråret 1994. Glæden var stor, men blev dog kun kort. Endnu en ”mærkelig” turnering, og vi var tilbage i næstbedste række. Her må dog ikke glemmes to ”historiske” 3-2 superligasejre over storebror FCK.
Og så var der endda store chancer for en hurtig tilbagevenden til Superligaen. Men trods fire mulige oprykningspladser kunne vi ikke udnytte denne mulighed. Måske kostede superligaeventyret dyrt – de følgende år var i hvert fald præget af ustabilitet og mange udskiftninger både i spillerstaben og på lederside.
I 1998 så endnu et professionelt selskab dagens lys, ikke uden mange interne sværdslag, og sporene fra konkurserne i 1984 og 1990 skræmte. På banen var årene under træner Torben Storm heller ikke meget at skrive hjem om, men tiåret sluttede dog med en vis optimisme både på og uden for banen.
Oprykning til Superligaen! Man troede det var løgn, og det var det næsten også. Ikke engang fire måneder blev det til. Men i juni 1994 var stemningen euforisk: Oprykning på Viborg Stadion.
Sikke en start på det nye årtusind: Trods lyse udsigter måtte Fremad Amager allerede i årtusindets første hele sæson endnu en gang se en nedrykning i øjnene. På et tidspunkt hvor Amager ellers boblede af byggeri, byudvikling og business, gik det skidt med bolden.
Fire trænere på tre måneder (Schäfer, Jensen, Hansen og så Guarini), og så skulle der spilles ”italiensk” i Sundby. Mange nye profiler betrådte græsset, en af dem, Thomas Maale, blev topscorer, og så kunne Fremad endelig rykke opad igen og lande i 1. division i 2003.
Her holdt vi os helt frem til 2007, og mange spillere der i dag huskes af mange fans, nåede at sætte deres præg på førsteholdet i en lille håndfuld gode år: Øztürk, Lekic, Andreas Mortensen, Blavnsfeldt – og Abdalas, endda en ”ægte fremaddreng”.
Nedrykningen i 2007 var kortvarig, og vi gik ikke konkurs. Med færøsk kapital i ryggen skulle den tidligere FCK’er Todi Jònsson bringe Fremad Amager på fode igen, og vi kom da også straks retur til 1. division, i løbet af sommeren 2008 dog i fornyet skikkelse.
Med F.C.Amager, omfattende KFB, Kastrup, Dragør og Fremad, skulle et nyt eventyr tage sin begyndelse: I første kamp spillede vi Lyngby ud af banen – og tabte 0 – 3 ved en skrivebordsafgørelse. Siden gik det rigtig galt af den ganske enkle årsag: Man havde brugt flere penge end man havde, og efter 8 måneder endte eventyret brat med Fremad Amagers bidrag til årets finanskrise: konkursbegæring og tvangsnedrykning til Københavnsserien.
Men med fornyede kræfter, et 2.-hold der blev forfremmet til 1.hold, trænerduoen Petersen & Andreasen, siden afløst af Keld Møller, startede den lange vandring opad i den danske fodboldtabel og førte til en oprykning til Danmarksserien allerede i 100-års-jubilæumssæsonen.
Endnu et kort eventyr som sluttede næsten før det var begyndt. F.C.Amager debuterede i 1. division 9/8 2008 med at spille Lyngbys superliganedrykkere ud af banen. Inden forårsturneringen 2009 begyndte var det slut, F.C.Amager var konkurs, og 1. holdet måtte starte forfra i københavnsserien.
Efter to oprykninger i træk var Fremad Amager i 2011 tilbage i divisionerne. Trods en femteplads i 2011-12 skulle der dog lidt mere til for at komme videre. 2012-2013 sikrede klubben sig videre liv i 2. division i allersidste øjeblik gennem to playoff-kampe. Men nye tider var på vej, og i efteråret 2013 vedtog generalforsamlingen at overdrage førsteholdets spillelicens til det nystartede selskab, Fremad Amager Elite Aps. De to følgende sæsoner gav placeringer i divisionens øverste fjerdedel, og tilskuerne begyndte så småt at vende tilbage i Sundby Idrætspark. Endelig i 2016 lykkedes det, med EM-helten John Faxe som træner, at vende tilbage til den 1. division vi var blevet degraderet fra i 2009.
Det var ikke blot i organisationen at tiåret medførte ændringer. Efter at have eksperimenteret med pokalkampe i transportabel belysning kunne vi endelig i 2018 præsentere en gedigen opgradering i Sundby Idrætspark: kunstgræs med vandingsanlæg og varme under den ny bane og topmoderne lysanlæg.
Nu skulle Fremad til at bide skeer med modstanderne i landets næstbedste division, og blandt andet prøve kræfter mod forskellige superliganedrykkere. Det gav nogle spændende og ofte velspillede kampe i Sundby Idrætspark, men det kneb stadig med stabilitet og kontinuitet på holdet med de mange udskiftninger. Det blev til vemodigt farvel til både Cem Vardar og Mohammed Abdalas i 2017, men masser af nye spillere stod klar. Og de kom nærmest fra hele verden. Sådan en klub var Fremad Amager også i slutningen af årtiet.
De første to sæsoner endte vi i den kedelige ende af tabellen. Men i 2019 endte Fremad Amager på en femteplads, den bedste placering i mange år, og da den coronaforlængede sæson sluttede i juli 2020 havde Fremad med en fjerdeplads i 1. division præsteret sit bedste resultat siden den korte superligasæson i 1994 - med en økonomi som kunne kaldes både udfordrende og tankevækkende.
Fremad Amager har, igennem tiderne, haft forskellige 16 formænd. Ebert Nordbjærg, en af klubbens stiftere, var den første formand i Fremad Amagers historie, mens Erik Truelsen har siddet posten i de sidste syv år. Listen ser således ud:
2007 - ????: Erik Truelsen
2003 - 2007: Karsten Østergaard
1999 - 2003: Henning Andersen
1994 - 1999: Erik Mortensen
1990 - 1994: Palle Knudsen
1987 - 1990: Henning Bjerre
1978 - 1987: Svend Mathiasen
1970 - 1978: Ib Nyholm
1966 - 1970: Ammon Christensen
1961 - 1966: Aage W. Poulsen
1956 - 1961: Henning Willumsen
1944 - 1956: Frode Marte
1935 - 1944: Michael Jensen
1914 - 1935: Carl Nielsen
1912 - 1914: Laurits Lauritsen
1910 - 1912: Ebert Nordbjærg
Der har i tidens løb været syv personer, der har repræsenteret Fremad Amager på det danske A-landshold samt fem personer, der har repræsenteret Fremad Amager på det færøske A-landshold.
Nedenfor er data på de syv foreløbige danske A-landsholdsspillere:
Alf Olsen
Født: 03-09-1893
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 5 (0)
Kampe:
14-06-1925 Sverige - Danmark 0-2
21-06-1925 Danmark - Norge 5-1
13-06-1925 Danmark - Holland 4-1
19-09-1926 Norge - Danmark 2-2
03-10-1926 Danmark - Sverige 2-0
Derudover repræsenterede han også B 93 1 (1) samt KB 13 (7).
Knud Kastrup
Født: 07-01-1898
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 4 (0)
Kampe:
27-09-1925 Danmark - Finland 3-3
19-09-1926 Norge - Danmark 2-2
03-10-1926 Danmark - Sverige 2-0
29-05-1927 Norge - Danmark 0-1
Derudover repræsenterede han også Frem 1 (0).
Oskar Theisen
Født: 05-01-1917
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 5 (3)
Kampe:
17-09-1939 Danmark - Finland 8-1 3 mål
01-10-1939 Sverige - Danmark 4-1
14-09-1941 Sverige - Danmark 2-2
04-10-1942 Sverige - Danmark 2-1
20-06-1943 Danmark - Sverige 3-2
Henning Frandsen
Født: 20-08-1922
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
11-09-1949 Danmark - Finland 0-2
Kai Frandsen
Født: 15-05-1924
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 5 (1)
Kampe:
12-06-1949 Danmark - Holland 1-2
19-06-1949 Polen - Danmark 1-2
07-08-1949 Danmark - Island 5-1 1 mål
11-09-1949 Danmark - Finland 0-2
28-05-1950 Jugoslavien - Danmark 5-1
Poul Mathiasen
Født: 17-10-1947
Position: Midtbane
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
04-06-1975 Rumænien - Danmark 4-0
Johnny Jacobsen
Født: 19-11-1955
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
12-07-1980 Sovjetunionen - Danmark 2-0
Nedenfor er data på de fem foreløbige færøske A-landsholdsspillere:
Andrew av Fløtum
Født: 13-06-1979
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 15 (0)
Kampe:
21-02-2004 Polen - Færøerne 6-0
01-06-2004 Holland - Færøerne 3-0
18-08-2004 Færøerne - Malta 3-2
08-09-2004 Færøerne - Frankrig 0-2
09-10-2004 Cypern - Færøerne 2-2
13-10-2004 Irland - Færøerne 2-0
04-06-2005 Færøerne - Schweiz 1-3
08-06-2005 Færøerne - Irland 0-2
17-08-2005 Færøerne - Cypern 0-2
03-09-2005 Frankrig - Færøerne 3-0
07-09-2005 Færøerne - Israel 0-2
08-10-2005 Israel - Færøerne 2-1
28-03-2007 Georgien - Færøerne 3-1
02-06-2007 Færøerne - Italien 1-2
06-06-2007 Færøerne - Skotland 0-2
Derudover repræsenterede han også HB 19 (1).
Hjalgrím Elttør
Født: 03-03-1983
Position: Angriber
A-landsholdskampe (mål): 3 (0)
Kampe:
21-02-2004 Polen - Færøerne 6-0
01-06-2004 Holland - Færøerne 3-0
18-08-2004 Færøerne - Malta 3-2
Derudover repræsenterede han også KÍ 18 (0), B 36 3 (0) samt NSÍ 2 (0).
Jann Ingi Petersen
Født: 07-01-1984
Position: Midtbane
A-landsholdskampe (mål): 3 (0)
Kampe:
21-02-2004 Polen - Færøerne 6-0
01-06-2004 Holland - Færøerne 3-0
18-08-2004 Færøerne - Malta 3-2
Derudover repræsenterede han også NSÍ 11 (0) samt B68 8 (0).
Tem Hansen
Født: 18-01-1984
Position: Midtbane
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
24-03-2007 Færøerne - Ukraine 0-2
Derudover repræsenterede han også Lyngby 2 (0).
Rókur av Fløtum Jespersen
Født: 16-03-1985
Position: Midtbane
A-landsholdskampe (mål): 1 (0)
Kampe:
16-03-2008 Island - Færøerne 3-0
Derudover repræsenterede han også HB 1 (0).
