Menu

»Vi kan tage mange gode ting med fra kampen«

image
Martin Timm Holmstav
23. oktober 2020 kl. 07:10
Redaktionen fangede andetholdets nye cheftræner Kenny Thorup efter 1-0-nederlaget til FC Græsrødderne på Gentofte Sportspark. En kamp, der blev afgjort til hjemmeholdets fordel med bare seks minutter tilbage.

Andetholdet spillede torsdag aften holdets første kamp under Kenny Thorups ledelse. Trods undertal undervejs, holdt holdet flot stand, men måtte desværre se et point blive til nul, mod slutningen af den ordinære tid.

»Vi spillede en flot kamp, i sær første halvleg var en ren fornøjelse. Det havde ikke været ufortjent, hvis vi havde været foran med et par stykker«, indleder cheftræner Kenny Thorup med kampen på behørig afstand.

»Desværre har vi svært ved at få puttet bolden i kassen på nuværende tidspunkt. Anden halvleg var mere lige. Vi indkassere desværre et åndssvagt mål på en dødbold med seks minutter igen«, fortsætter en tilfreds Thorup.

»Drengene gav den fuld gas, og jeg kan ikke bede dem om mere end de gjorde, og som sagt ærgerligt, at det ikke giver point. Vi kan tage mange gode ting med fra kampen«, synes cheftræner, der nu ser frem til næste kamp.

»Med en god træningsuge i næste uge, så er jeg fortrøstningsfuld til vores kamp næste weekend«, afrunder Kenny Thorup. Fremad Amagers andethold møder rækkens bundhold RIK, lørdag den 31. oktober på hjemmebane.

Luk