Bornholm, Bornholm, Bornholm
Det var Fremad Amager, der indledte halvlegen bedst og efter 19 minutter kom kampens første scoring. Mikkel Varlis bragte gæsterne på 0-1, og der var mere tilbage i Fremad Amager i første halvleg.
Med otte minutter til pausen måtte hjemmeholdet atter hente bolden ud af netmaskerne. Ali Kareem Al-Roubai sørgede for 0-2-føringen, der også var stillingen, da de to hold gik til pause.
Midtvejs i anden halvleg blev Fremad Amager reduceret til ti mand i en ti minutters periode, da Samir Abdalas fik en advarsel. Trods 10 mod 11 mand lykkedes det gæsterne at holde Rønne var scoring.
Fremad Amager fik hul på scoringsbylden efter at være blevet fuldtallige. Igen sørgerede Ali Kareem Al-Roubai for at læderet kom ind bag Edvin Lozic i Rønne-målet, der fik en travl dag på kontoret.
Hjemmeholdet fik reduceret til 1-3 ved Nicklas Harder Mogensen, men det var kun en stakket frist, idet Ali Kareem Al-Roubai kort efter øgede til 1-4, og dermed fuldendte sit hattrick.
Det blev til yderligere en scoring, inden at dommer Peter Bech-Jensen fløjtede kampen af. Yacob Lamlil lukkede og slukkede med sin scoring til 1-5. Kampens resultat.
»Vi spillede på græs, og vi er vant til at spille på kunst, så de første 15-20 minutter skulle vi lige vende os til underlaget«, indleder assistenttræner Thomas Førsteling med kampen på afstand.
»Stille og roligt blev vi bedre på bolden, spillede fodbold og skabte chancer. Vi stod godt på banen, så resultatet er helt okay, og vi havde chancer til at score flere«.
»Det var en god kamp fra vores side af og vi havde en god tur«, synes Thomas Førsteling, der også føler at holdet kan taget noget med fra kampen på klippeøen.
»Vi kan tage meget med fra Rønne-kampen af. Vi spillede, som et hold og vi sad tæt i vores nærkampe. Vi scorede fem mål og drengene gjorde, som vi havde aftalt før kampen«.
»Jeg er sikker på at de vil gøre en lige så god figur på lørdag og gøre alt for at få de 3 point med hjem«, afrunder Thomas Førsteling med henvisning til den kommende kamp mod Kastrup.
Kampfakta
13. spillerunde, Københavnsserien, lørdag den 22. maj 2021, på Rønne Stadion:
Rønne - Fremad Amager II 1-5 (0-2)
Mål: 0-1 Mikkel Verlis (19.). 0-2 Ali Kareem Al-Roubai (37.), 0-3 Ali Kareem Al-Roubai (73.), 1-3 Nicklas Harder Mogensen (78.), 1-4 Ali Kareem Al-Roubai (82.), 1-5 Yacob Lamlil (89.)
Fremad Amager II: Victor Osbæck Paevatalu, Ali Kareem Al-Roubai, Christopher Rebmann, Eske Sveinsson Anderberg, Joakim Machon, Mikkel Verlis, Oliver Jonas Clemmensen, Rennar Koc, Samir Abdalas, Yacob Lamlil og Yunus Leo Tazelli. Indskiftet: Edon Dzemaili, Mads Hansen og Christian Koch
Advarsel Fremad Amager: Samir Abdalas (62.)
Dommer: Peter Bech-Jensen